Quantcast
Channel: Atcore » Attract
Viewing all articles
Browse latest Browse all 11

Er dit website optimeret til mobile brugere?

$
0
0

Der har i nogen tid været snak om, hvorvidt websites der var optimeret til mobile brugere, ville have en betydning for disses ranking i forhold til 
mobile-googlesøgeresultaterne i Googles søgemaskine. Nu har Google endelig bekræftet rygterne og meldt ud, at søgemaskinegiganten vil introducere en ny algoritme, som indeholder ændringer vedrørende mobilvenlighed og dennes vægtning i forhold til søgeresultater.

Ændringen kommer som følge af de senere års konstant stigende mobiltrafik på nettet og skal ses som en håndsrækning til den efterhånden enorme skare af mobile brugere, som benytter Googles søgemaskine og efterfølgende bevæger sig over på et givent website.

Google har tidligere lanceret værktøjer til at teste websites mobilvenlighed samt udgivet guides til at mobiloptimere eksisterende websites. De tager nu skridtet fuldt ud og lader rankingen for websites i forbindelse med mobile søgeresultater afhænge af, hvor mobilvenligt det enkelte website er. Indtil nu har det været muligt at genkende mobiloptimerede sites i Googles søgeresultater, da disse har har været markeret med tagget “mobile-friendly”.

Konkret set vil effekten af den ændrede søgealgoritme være, at websites som af Google er klassificeret som værende mobilvenlige, blive vist højere i søgeresultaterne end websites, som Google ikke anser som værende mobiloptimerede.

Disse ændringer vil træde i kraft pr. 21. april 2015, hvilket betyder, at effekten for mobile søgeresultater vil være synlige samme dag.

Test dit websites mobilvenlighed

Som allerede nævnt har Google udgivet et nyttigt værktøj, som efter få øjeblikke viser, om dit website er mobilvenligt eller ej. Du kan teste dit website ved at klikke på følgende link og efterfølgende indtaste url’en på dit website, som ønsker testet.

Alternativt kan brugere med adgang til Google Webmaster Tool få en oversigt over kendte “mobile usability problemer”.. via Mobile Usability rapporten.

Optimér dit website

Overordnet set er der tre tilgange til, hvordan du kan mobiloptimere dit eksisterende website:

  • Responsiv: Det eksisterende website får et responsivt redesign, således at det efterfølgende tilpasser sig automatisk til de forskellige devices som brugeren besøger websitet med.
  • Dynamisk serving: Der implementeres en webserver som detekterer brugerens device, hvorefter der vises specialdesignede sider specifikt til det pågældende device.
  • Dedikeret mobilsite: Et dedikeret mobilsite med eget indhold udvikles, som brugeren videredirigeres til, hvis dennes device er mobil.

Hvilken af ovenstående alternativer der vælges, vil være op til den enkelte virksomhed at beslutte. Der er dog nogle retningslinjer Google lægger vægt på i deres anbefalinger, og som med fordel kan følges i udformningen af et mobiloptimeret website:

Layout:

Det er alfa omega for den gode brugeroplevelse, at layoutet er mobilvenligt. Dette indebærer bl.a. at navigationspunkterne kan betjenes med fingrene, samt at størrelsen på elementer og fonte er så store, at de er tydelige fra selv de mindste skærme.

Indhold:

Tilpasning af indhold er ligeledes en vigtig del at fokusere på. F.eks. bør mængden af indhold for så vidt muligt begrænses, ligesom medier, såsom foto og video, bør redesignes til den mobile platform og ikke blot skaleres. Derudover skal indhold som er uforeneligt med de mobile teknologier – her kan nævnes flash – helt fjernes fra mobiloptimerede websites.

Hastighed:

Den vel nok mest kritiske faktor i forhold til at få mobile besøgende er hastigheden hvorved websitet hentes. For langsom load hastighed – her taler vi få sekunder – medfører oftest højere bouncerates.

Det er desuden vigtigt at pointere, at ovenstående punkter i større eller mindre grad har en indvirkning på, om Google vil klassificere websitet som mobilvenligt.

Fremadrettet mobiloptimering

Mobiloptimering af det nye website stopper dog ikke ved launchen. Som på et traditionelt website er det vigtigt løbende at monitorere og optimere. Først og fremmest stiller Googles nye algoritme som nævnt større krav til at websitet er mobiloptimeret.

Derudover skal såvel selve websitet som indholdet SEO-optimeres, således at der opnås den højest mulige placering i søgeresultaterne, samtidig med at der skabes den rette trafik – både i volumen og relevansen af besøgende. Desuden skal budskaber (om muligt) formuleres endnu skarpere, den mindre skærmstørrelse på mobile enheder taget i betragtning

Konverteringsoptimering bør også være et fokusområde, da et (naturligt) flow gennem et mobiloptimeret website typisk adskiller fra flowet igennem et traditionelt website. Oftest er det heller ikke de samme KPI’ere, der opstilles for mobile besøgende, som dem der opstilles for besøgende med en desktop, hvilket man naturligvis bør have for øje i forhold til den ønskede adfærd og dermed konverteringsoptimeringen.

Sådan kan vi hjælpe dig

Hvis ikke I allerede har mobiloptimeret jeres eksisterende website, vil det ganske givet være et nyt område at bevæge jer ud på. Med mange års erfaring kan vi blandt andet hjælpe med at mobil optimere jeres website, så du kan få den højest mulige indeksering på Google, når ændringerne træder i kraft. Ring til 6060 4444 eller skriv til hej@atcore.dk og hør, hvordan vi kan hjælpe dig videre – uanset hvor i processen du er i dag.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 11

Latest Images

Trending Articles


Knabstrup krus landmand serie


Nishizumi Maho (Girls und Panzer)


Sælges: Dynamic Precision no 1 (Effektforstærker)


Naruto Shippuden Episode 481 Subtitle Indonesia


Nazrin (Touhou)


SKE48 – Pareo wa emerald – PV_HQ


Koshigaya Komari (Non Non Biyori)


Cat & Nazrin (Touhou)


Mushroom Dance


Akaza Akari (Yuruyuri)